Leasing af biler var i begyndelsen kun noget for erhvervslivet, der i øvrigt stadigt leaser biler, da leasing gør det nemt og billigt at have en god bil til at repræsentere firmaet med. Igennem de seneste 5-10 er disse fordele gået op for privatbilisterne, der naturligvis har samme fordele som erhvervslivet, dog med undtagelsen af at man ikke kan fradrage udgifterne til leasing i nogen regnskaber som privatperson.
Men markedet indenfor privatleasing er i voldsom stigning, og dette skyldes flere årsager såsom det meget lave renteniveau, den hårde konkurrence på området samt de nye fleksible løsninger indenfor privatleasing. Man finder en oversigt og guide om privatleasing på Audis hjemmeside, og disse oplysninger er meget fyldestgørende og kan anvendes til alle bilmærker.
Den overordnede fordel ved privatleasing
Leasing af bil er en form for leje, idet man får råderetten over en ny bil i en aftalt periode, og man betaler en mindre sum til at starte med (engangsydelsen), hvorefter man betaler et mindre og fast beløb hver måned (leasingydelsen) til leasingselskabet. Efter periodens udløb tilbageleveres bilen, og man kan eventuelt tegne en ny aftale om en helt anden bil.
Alternativet til leasing er køb af bil, og her kommer man til at skulle binde sig for et større beløb, samt man får risiko for uventede udgifter til både service og reparationer på bilen. Den mest variable udgift på en købt bil er værditabet, når man sælger bilen igen, så generelt set kan det kun betale sig at købe en bil frem for at lease denne, hvis man har planer om at beholde samme bil i en længere årrække på 4-5 eller mere. I alle andre situationer kan det bedst betale sig at lease en bil, da dette både er:
- Mere fleksibelt.
- Billigere.
- Mindre risikabelt.
- Nemt at budgettere med.
Forskellige typer privatleasing
Normalt kan man inddele leasing i disse typer:
- Flex-leasing (dele-leasing).
- Split-leasning.
- Re-leasing.
- Forældre-leasing.
Flex- og split leasing er især noget for erhvervslivet, da man nemlig kan afbetale bilens afgifter i takt med leasingperioden (split), samt man kan deles om leasingydelsen, hvis man anvender bilen til firmabrug i dagtimerne samt privat udenfor arbejdstiden (dele-leasing). Re-leasing er leje af en nyere bil, der typisk har været udlejet i få år men stadig er en flot nyere bil i god stand.
Ved forældre-leasing kan 18-årige få sine forældre til at lease bilen, idet forældrene står som bruger 1, mens de unge mennesker står som bruger 2. Dette er især en fordel for yngre personer, der endnu ikke har opbygget en anciennitet overfor forsikringsselskabet. Ved privatleasing kan man ofte nøjes med at lease bilen for mere end 12 måneder af gangen og nogle gange med en meget lav (eller ingen) engangsydelse, hvilket gør det nemt for personer med svag økonomi at få adgang til en bil.