Billån

 

Bliv bilejer med et fleksibelt billån

Det er på en måde blevet købers marked, når det angår biler i Danmark. For en del år siden var renteniveauet væsentligt højere, og konkurrencen mellem bilforhandlerne var mindre. I dag kæmper bilforretningerne hårdt om hver eneste kunde, og dette kommer jo køberne til gode.

Bilproducenterne vil hele tiden overgå hinanden med gode tilbud, så de dermed tiltrækker sig kundernes opmærksomhed, og konkurrencen er hårdere end nogensinde. Det er blandt andet blevet nemt at få et billån på en bil, og derved kan man blive kørende for små penge, da renterne er meget lave i disse år.

Hvilke udgifter skal man forvente til køb af bil?

Langt de fleste analyser viser tydeligt, at det altid i længden er billigst at købe en bil frem for at leje eller lease bilen. Dette gælder både for nye og brugte biler, hvor sælgeren af en ny bil nøjes med en minimalavance, og hvor brugtvognssælgeren også kun har en acceptabel fortjeneste på bilen, da køberne sammenligner priserne på nettet og andre steder.

Men et leasing- eller biludlejningsfirma tjener jo penge på bilen i hele perioden, så derfor er disse løsninger normalt en smule dyrere. Når man endelig har udset sig en god bil og forhandlet prisen på plads, så skal man betale hele beløbet eller en udbetaling på bilen.

Det er endda muligt at starte et bilkøb uden nogen udbetaling, da finansieringen klares gennem et billån. Et typisk billån løber fra 3-8 år, og hvis renten er nede under 5 %, hvilket den ofte er, så kan det faktisk godt betale sig at have en lang løbetid på sit billån.

Det er kun i de tilfælde, at man har et større beløb stående i banken til en lav rente, at det kan betale sig at købe bilen kontant. Udover udbetalingen på bilen skal man betale en omregistreringsafgift til staten på 480 kr., og så skal man betale vægtafgift, grøn afgift samt en lovpligtig forsikring på bilen og eventuelt en frivillig kaskoforsikring.

Den endelige pris på disse udgifter varierer temmelig meget, men generelt gælder det, at personer med anciennitet uden større skader normalt slipper billigere i forsikringspræmier, og det samme gælder med hensyn til bilejerens alder.

Selve vægtafgiften og den grønne afgift afhænger af bilens vægt samt motor, idet biler med mindre og økonomiske motorer slipper billigst, da de skader miljøet mindre end biler med stor og kraftig motor.

Hvilken bil bør man købe?

Man skal undersøge markedet grundigt, før man køber ny bil, idet man i visse situationer kan nøjes med en brugt bil, men der er mange fordele ved at handle ny bil, idet man får meget for pengene. Ved at købe ny bil kan man være sikker på, bilen ikke trænger til store reparationer i de næste par år, og bilen skal heller ikke til syn.

Det er meget nemmere at få et godt billån til en ny bil, og man kan eventuelt tjekke udvalget hos Hyundai, som har alle former for biler til markedets bedste priser, og samtidigt har de lanceret nogle utrolig billige og fleksible billån, som kan skræddersys til din økonomi.