En ny lækker Audi A6 koster knap en million kr., men så er der også tale en stor luksuriøs bil i kvalitetsmaterialer, der kan holde til mange års kørsel og give passagererne en komfortabel transport. Det er derfor ikke helt billigt at købe en ny luksusbil som firmabil eller som privat bil, men her kommer der et nemt tricks til at kunne skære som regel 10-20 % af bilens pris. Audi har nemlig lanceret et garantikoncept ved navn Audi Approved Plus (AAP), og med det giver det køberne af brugte biler helt nye og unikke garantimuligheder. Man kan nemt finde en lettere brugt Audi A6 med AAP på Audis hjemmeside.
AAP konceptet
Under normale omstændigheder bør man virkelig være påpasselig med at købe brugte biler uanset deres stand og pris, da de jo ofte sælges næsten uden nogen nævneværdig garanti, men med AAP har Audi totalt ændret på denne situation. Nu er det en oplagt fordel at købe en brugt Audi A6, hvis man gerne vil have fuld valuta for pengene.
Der er nemlig ingen risiko ved at købe en brugt Audi A6 med AAP, da dette er biler på under 2 år gamle, der kun har kørt få tusinde km i alt. De har måske været anvendt som demonstration, været udlejet, eller hvor en kunde har fortrudt og valgt en anden bil. Det kan man som køber have glæde af, da man får hele 2 års garanti på bilen, og efter de 2 år får man yderligere 2 års garanti i form af en udvidet serviceaftale, og det betyder sammenlagt, at man i hele denne lange periode (eller til bilen har rundet 40.000 km) ikke får nogen uventede udgifter til reparation af bilen og dyre reservedele, da Audi betaler alle disse eventuelle udgifter samt endda autohjælp gældende overalt i Europa i perioden.
Dette er en meget betryggende tillid mod skjulte fejl og mangler ved brugte biler, men faktisk får Audi sjældent udgifter på grund af garantien, da AAP biler leveres i samme stand som nye Audi biler. Audi gennemgår nøje alle AAP biler for fejl og mangler, således alle defekte og slidte dele er udskiftet med nye dele, og bilen er derfor at sammenligne med en helt ny bil både med hensyn til udseende, stand, egenskaber og garanti men blot til en noget billigere pris.
Familiebilen Audi A6
Audi A4 er en kendt klassisk personbil, der appellerer til mange firmaer og private, mens Audi A6 er noget større og endnu mere luksuriøs end den almindelige A4. Man vil derfor altid vække opsigt og komme frem med elegance og stil i både en ny eller en lettere brugt Audi A6, da dette er en rummelig og luksuriøs Limousine, der kan fås i flere udgaver såsom sedan, stationcar eller i en mere sportslig udgave med firehjulstræk.
Man får en gedigen køreglæde i mange år fremover i en elegant og stilren bil med en ergonomisk og lydsvag kabine, således man kan nyde en behagelig og rolig kørsel. Bilen har et solidt vejgreb, en høj accelerationsevne, effektive bremser og en god balance i undervognen, der giver helt unikke køreegenskaber.