Hvert år kårer man året bil men samtidigt årets brugtbil, og der er tale om to forskellige biler. Begge biler giver meget valuta for pengene, idet årets bil er ny og moderne og giver mest bil for pengene, mens årets brugtbil også giver meget bil for pengene.
I det følgende skitseres kampen om den prestigefyldte kamp om årets bil og årets brugtbil. De nominerede biler kan som regel opnå en høj reklameværdi, der skaber et mersalg på grund af nomineringen i konkurrencen.
Hvilken model blev årets bil 2017?
Efter en spændende test og vurdering fra fagfolk i bilbranchen kom dommerpanelet fra Motorjournalisternes Klub i Danmark frem til, at den nye Peugeot crossover model 3008 blev valgt som årets bil for 2017 men skarpt efterfulgt af Alfa Romeos Giulia. De fem bedste nominerede biler var:
- Peugeot 3008 (167 point).
- Alfa Romeo Giulia (149 point).
- Seat Ateca (84 point).
- Mercedes-Benz E-klasse (83 point).
- Suzuki Baleno (67 point).
Peugeot vandt samme titel tilbage i 2002, men det er første gang nogensinde at en crossover har titlen som årets bil. Modellen 3008 har imidlertid ramt plet i tidsånden, da den passer til den moderne bilkøber, der efterspørger høj indstigning, god plads til hele familien og et sportsligt design.
Hvilken model blev årets brugtbil 2017?
Kåringen som årets bedste brugtbil endte med en sejr til en MPV nemlig modellen Ford C-Max/Grand C-Max. Årsagen til dette valg bør ses med baggrund i bilmodellens lave pris kombineret med bilens store fleksibilitet.
Bilen blev en suveræn vinder med mere end dobbelt så mange jurystemmer som nummer 2. En Ford C-Max kan nemlig fås i en kort fempersoners udgave samt i en længere model (Grand) med skydedøre og plads til syv personer. Der er således tale om en velfungerende familiebil med få fejl, der samtidigt har en meget lav pris på brugtbilsmarkedet.
Begge modeller kommer med et stort og rummeligt bagagerum, der især er attraktivt for børnefamilierne. MPV-konceptet betyder høj indstigning på forreste sæderække, samtidig med at bagsæderne er højt placeret i forhold til vejen, og dette gør det nemmere at fastspænde børn i autostole og give bagsædepassagererne et godt udsyn i trafikken.
Bilen er også velegnet til ældre mennesker med dårlig ryg, da den er nem at stige ind og ud af. Bilen giver desuden gode køreegenskaber, mens man altid sidder komfortabelt i bilen. Disse biler var nomineret til årets brugtbil:
- Ford C-Max (240 point).
- Skoda Octavia (115 point).
- Nissan Qashqai (100 point).
- Toyota Avensis (95 point).
- Renault Captur (20 point).