Privatleasing af bil behøver ikke være dyrt

Privatleasing kan i visse tilfælde være den dyreste løsning at have en bil på, men i andre tilfælde kan det være langt den billigste måde at have bil på i forhold til at eje en bil. Før man leaser en bil til privatkørsel dvs. privatleasing, så bør man grundigt sætte sig ind i reglerne på området, og på Audis hjemmeside kan man læs alt det vigtigste om privatleasing, som både gælder for Audi biler men generelt for alle biler.

Hvornår er privatleasing en fordel?

Erhvervslivet foretager erhvervsleasing af firmabiler, og de kan generelt opnå en billigere løsning ved leasing frem for privatleasing, da de månedlige ydelser måske er ens, mens virksomhederne har fuld fradragsret på alle udgifterne, og dette har man ikke mulighed for som privatperson.

Til gengæld binder man sig med erhvervsleasing i normalt 3 år for en leasingaftale, mens man som privat ofte kun binder sig i 1, 2 eller 3 år, samt man kan opsige aftalen efter 1 år med en måneds varsel. Det er kun en økonomisk fordel at købe en bil frem for privatleasing, såfremt man er sikker på, man vil beholde bilen i mindst 4-5 år ud i fremtiden, og langt fra alle kender så detaljeret deres kørselsbehov så langt tid i forvejen, så for dem er privatleasing en langt bedre løsning.

Hvis man ofte har behov for at udskifte bilen måske en gang om året, så er leasing helt klart den bedste løsning, da man jo så slipper for handelsomkostninger og værditab på bilen, der ofte er de største udgifter. Hvis man ikke er dygtig til at skønne sit kørselsbehov, så kan leasing også være en dårlig idé, idet man jo netop før leasingperioden angiver et skønnet antal kørte km, der afspejler den tilbudte pris.

Hvis man derfor kører væsentligt færre km end skønnet, så har man altså reelt snydt sig selv og betalt en lidt for høj ydelse hver måned, hvorimod man får en ekstraregning på de for mange kørte km, hvis man overskrider det skønnede antal km.

Sådan opnår man den billigste leasingpris

Hvis man er dygtig til at finde et godt tilbud på privatleasing, så kan man nogle gange slippe med en meget lav engangsydelse (udbetaling) samt en lav månedlig ydelse, idet man leaser en mindre bil og angiver få km om året, som man så skal overholde nøje. På den måde sparer man lidt på brugen af bilen, men til gengæld har man også en dejlig ny bil til en fast lav pris hver måned.

Man skal naturligvis selv betale visse omkostninger på bilen såsom dækslitage, forsikring, grøn ejerafgift samt brændstof og andre forbrugs-stoffer som olie og sprinklervæske, men man slipper altså for uventede udgifter til service og reparationer samt den store post værditab på bil. Man kan endda få indflettet i leasingaftalen, at man få tilbagebetalt de underkørte kilometer, da prisen jo netop skulle afspejle bilens slitage.

Dette minder lidt om at få penge tilbage i skat, når man har betalt for meget i aconto skat hver måned, men her er der blot tale om km penge, man kan få retur, da man har sat sit forventede forbrug tilpas højt, således man i hvert fald ikke kører flere km end den anslåede værdi. Hvis man er ansat i et firma, hvor der anvendes firmabiler i arbejdstiden, så kan man ofte lave en split leasing aftale med firmaet, således man kan bruge bilen efter arbejdstid til privatkørsel, og på den måde kan man nøjes med at betale en relativ andel af de faste leasingydelser ud fra antal kørte km privat i forhold til de kørte km i firmaregi.

Derfor kan man altså nogle gange komme ned på 1.000-3.000 kr. om måneden for privatleasing, og det kan sjældent lade sig gøre at komme så langt ned i pris på nogen andre ordninger.